Sommertur 2019

Vesla sejler Fyn Rundt på sommertur i ugerne 27, 28 og 29. Vesla er klubbens fællesbåd,  og alle klubbens medlemmer kan sejle med på sommerturen. Vesla er en Albin Ballad. Den vedligeholdes og administreres af Balladgruppen.

Du kan sejle med i nogle få dage eller i mange dage. Du kan stige på i de havne, vi lægger til i. Vi kan være op til 5 ombord. Ved de fleste havne, hvor vi lægger til, vil der være adgang til med offentlig transport.

Turen

Det er planen at sejle til Fyn syd om Sjælland gennem Bøgestrømmen og Smålandshavet, syd om Langeland og derfra med uret rundt om Fyn. Det kan, hvis vind og vejr er med os også blive en tur til Als eller Samsø. Vi kommer også forbi jyske fjorde, som vi kan besøge.

Pris

Det koster 50 kr/dag at sejle med. Udgifter til havneplads, diesel, mad deles mellem dem, der sejler i en uge efter antallet af dage man har sejlet med i ugen.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at maile til balladgruppen: mail (klik her) eller ring: 4040434